www.ziriad.ch www.du-undich.ch

scarpe adidas nike air max 2016 asics gel converse all star hollister milano new balance nike flyknit nike store nike shox adidas stan smith tiffany outlet hogan outlet scarpe nike adidas zx adidas superstar adidas los angeles nike air max

canada goose deutschland moncler outlet christian louboutin outlet christian louboutin deutschland abercrombie sale polo ralph lauren sale ralph lauren sale

FRA PLANTEAKVARIUM TIL KLIPPEKYST

-Vild med dværgcichlider

 

Af Hans Martin Kieldsen 

Cichlider, cichlider, cichlider..... Jeg er sikker på, at nogle læsere af dette blad tænker: "Åh nej, hvorfor altid denne evindelige snak om cichlider", mens andre -blandt andet undertegnede- grådigt kaster sig over artikler om disse skønne fisk. Det er vel efterhånden også almindeligt kendt blandt andre akvarister, at cichlidefolket ikke nødvendigvis kun holder uskønne kilotunge gravemaskiner i deres akvarier. Killies, labyrintfisk, ungefødende, små tetra - ja egentlig næsten alle små akvariefisk har min interesse, men cichliderne har nu engang haft den største opmærksomhed, i de snart 20 år, jeg har haft akvarier. Samtidig er jeg "vokset op med planteakvarier", og når planteakvarierne skal indeholde cichlider, er dværgcichliderne oplagte husdyr. 
Hold for eksempel Kribensis, Pelvicachromis pulcher, i et delvist dunkelt planteakvarium med sten og trærødder og en rolig men synlig vandbevægelse; og den vestafrikanske tropeflod er næsten inde i stuen! Så er der action, show, skønhed, omsorg og yngelpleje, og en masse små, dejlige leopardplettede unger, som hurtigt vokser op, hvis de passes rigtigt. Den yndefulde storebror til sommerfuglecichliden: Microgeophagus altispinosa, kan jeg også varmt anbefale, og den er, ligesom Kribensis, også nem at få til at trives og yngle i vores postevand. Blandt de små Acara-typer, Laetacara, kan man finde andre oplagte emner til mindre og velbeplantede akvarier og det hårde danske vand. 

For mig er opdræt en meget vigtig del af vores hobby. Et vellykket opdræt er en bekræftelse af, at "sagerne" fungerer, og at vi holder vores fisk rigtigt. Samtidig er det en enestående belønning, at få lov at se så dybt ind i naturens hemmeligheder.Cichlider, som danner par og passer deres æg og unger sammen, er et fantastisk skue, hvad enten forældrene deltager på næsten lige fod, eller arbejdet er fordelt, så hunnen tager sig af den nære kontakt, renser og vifter frisk vand hen over æggene, og hannen forsvarer reviret og holder eventuelle farer væk. Pardannende, territoriale cichlider er fantastiske til at skabe en fornemmelse af hjemlig hygge, og spørger du mig, så vil jeg hævde at cichlider har en høj grad af intelligens. På en måde minder deres adfærd meget om menneskets, og de viser avanceret adfærd, som jeg ikke vil tøve med at kalde omsorg. Selv husspektakler findes i deres parforhold! 
Mine cichlideopdræt foregår helst på den "naturlige" måde; i selskabsakvariet eller et velindrettet opdrætsakvarie. Hvis jeg så ender med 30-40 unger ud af et kuld på 100, er jeg tilfreds, og har haft glæden ved at se dem gå med deres forældre, som derved også oplever den cyklus, som er deres natur. (At gøre opdræt til et fabriksforetagende og flytte æg eller nyklækkede unger til et "sterilt" akvarium uden bundlag med desinficeret blåt vand, er en helt anden form for opdræt, som slet ikke giver samme tilfredsstillelse.) 

Når yngelen efter et par måneder har en størrelse, så de er klar til at "flytte hjemmefra", så fjerner jeg dem fra forældrene (så mange jeg kan fange..), og de kan gå et par måneder i et opvækstakvarium -evt. sammen med unger af andre arter- og vokse sig store nok til at blive solgt. Forældrefiskene kan faktisk blive alvorligt frustrerede, og førnævnte husspektakler kan opstå, hvis man tager deres afkom fra dem på et tidligt tidspunkt, hvor yngelplejehormonerne er meget aktive. Det lader også til, at unger af yngelplejende fisk lærer en ting eller to af deres forældre i den første tid; de bliver simpelthen bedre i stand til senere at tage sig af deres egne kuld, når de er blevet præget af forældrefiskene i deres første måneder. 
I min søgen efter spændende aktører på planteakvariets scene, har jeg forsøgt mig med Apistogramma, som desværre kan være ret svære at få fat i, når man bor i Danmark. Især hvis man går efter arter, som kan opdrættes i vores middelhårde vand, og som praktiserer en yngelpleje, hvor både han og hun deltager. Her havde jeg megen gavn af bl.a. Staeck og Linkes udmærkede bog: "Amerikanische Cichliden 1, Kleine Buntbarsche", som ligesom dens vestafrikanske sidestykke, er både billed- og tekstmæssigt inspirerende. 

Jeg var heldig at få fat i en trio af den spændende Apistogramma nijsseni, og det blev næsten en succes! ( Nijsseni er forresten ikke polygam, og bør holdes parvis, ved jeg nu). Dejlig dværgcichlide, og overhovedet ikke sky, selv ikke når jeg stak hænderne i akvariet. Flere gange lagde de æg i et 200 liters velbeplantet akvarium, hvor de befandt sig rigtigt godt, men det blev ved det! Jeg måtte sande, at selvom Nijsseni kan opdrættes i rimeligt hårdt vand, så kan den stadig være vanskelig. Det handler om vandets renhed. Og her er det ikke bare tilstrækkeligt at være en flittig vandskifter og at have en god filtrering, den skal være rigtigt god, for at leve op til de krav som æggene og de nyklækkede unger stiller. Dette gælder for rigtigt mange af arterne i apistogrammaslægten; de er meget følsomme over for selv meget små mængder nitrit og et bakteriebelastet akvariemiljø. 
Nå, jeg gav ikke så let op, men prøvede at forbedre vandets sundhed ved at investere i kostbar tysk jerngødning, forøge belysningen, sænke hårdheden, gøde med CO2, filtrere over tørv og havde nær investeret i dyre varmekabler til bundopvarmning, før jeg måtte sande, at hvis jeg ville opdrætte Apistogramma på min foretrukne måde, måtte jeg hellere vente nogle år, til jeg ikke længere var så fattig! Også forsøg med såkaldt nemmere arter: A. trifasciata, steindachneri og borelli, endte ikke med den slags opdræt, jeg sætter så meget pris på. Det var frustrerende at arbejde så hårdt på sagen, og så ikke se en eneste unge. Det lød jo så nemt i bøgerne! 
Hvad gør man så? Ja, disse oplevelser blev til et vendepunkt i min hobby! I desperation gik jeg til yderligheder, og lagde mit smukke, velfungerende planteakvarium om til en tanganyika-klippekyst!... Nogle vil måske kalde mig for "overløber" eller "forræder", og det krævede da også en del tilløb, at bevæge mig ind på et så nyt og ukendt område, men jeg blev lokket at de mange små og smukke klippekystcichlider; territoriale, pardannende, forholdsvis lette at opdrætte og samtidig mulighederne for en næsten naturidentisk indretning -lige som jeg ville have det!. Fuld blæs på motorfiltrene, ingen dyrebar CO2 at passe på og en maksimal iltning med et meget sundt akvariemiljø til følge. Frisk, ren bund uden smulder fra rødder og rådnende plantedele. Og hvor jeg før blot kunne have 1 eller 2 par dværgcichlider i et akvarie på 200 liter, kunne jeg nu have 4-5 forskellige arter med forskellig adfærd og en masse unger -hele tiden! Og jeg begyndte at sætte pris på de mange smukke alger(!) som snart dekorerede de i starten blændende hvide kalksten. Jeg tror jeg talte mere end 10 forskellige algearter på et tidspunkt; røde, brune, sorte, lysegrønne og mørkegrønne, langhårede og korthårede, men aldrig en eneste blå! Et ugentligt vandskifte på mindst 30% og rigtigt sunde fisk, som strålede af velbefindende. 

Med et tanganyikaakvarium er der rigelig udfordring med hensyn til indretningen, for de forskellige cichliders territorier skal støttes af grænsemarkering i form af stenblokke, uden at dekorationen ligner et stendige eller et parcelhuskvarter... Det skal virke, og det skal se godt ud! Også belysningen skal der arbejdes med, for at gøre dekorationen spændende og understrege akvariets dybde. Og Gud, hvor kan lysstofrør gøre en klippedekoration kedelig, hvis de blot kaster deres ensartede lys over ensartede sten. Til gengæld kan en almindelig spotpære gøre underværker, når den placeres rigtigt i kombination med rør, som kan delvist afskærmes. 
Jeg er overbevist om, at fiskene sætter stor pris på sollys, som når det falder rigtigt, kan give en fantastisk belysning. Solens kraftige stråler kan, som ingen anden lyskilde, få fiskene til at stråle af skønhed og bringe friske hilsner fra det store ferskvandshav i Østafrika.. Tanganyikacichlider benytter sig generelt af et meget udviklet signalsprog, d.v.s. at de laver en masse "show" for at markere sig, og det kommer sjældent til virkelige slagsmål mellem fisk af forskellige arter. Alle disse true- og imponérpositurer med deres ritualer og farveskift gør scenen meget levende og overraskende, og giver den vågne akvarist et indblik i den utrolige udvikling, der har fundet sted i denne sø (og stadig finder sted i dette øjeblik). 
Jeg har hurtigt fundet mine favoritter blandt de tilgængelige arter. Bl.a. kan jeg varmt anbefale de langstrakte Julidochromis med de flotte gule og sorte tegninger og blåkantede finner -bortset fra at de får alt for mange unger! Dét med de mange unger fik mig til at anskaffe den graciøse jæger, Altolamprologus, som holder ungerne tilpas nede uden at tage dem alle sammen. Jeg måtte en tur til Ålborg for at få fat i den mindste type, som hedder "Spec. Sumbu" eller Sneglehuscompressiceps, fordi den yngler i tomme sneglehuse. Fascinerende cichlide, som efter et rigtigt godt måltid, godt kan tage en hviledag på bunden i kedelige grå farver, men så dagen efter være aktiv og ivrig i timelange markeringskampe, fremvise sin flotte høje krop og være næsten fløjlsagtigt kulsort. Desuden er der de mange andre sneglehuslegere i Lamprologus- og Neolamprologus- slægterne, som har den enestående fordel, at de holder sig et ganske lille territorium. Samtidig er de fleste af dem skrappe nok til at kunne holde selv store og aggressive naboer ude. 
Den populære knaldgule Neolamprologus longior (leleupi) tager altid kegler, når vi har gæster, og den producerer også en hel del yngel, som får den gule farve, når de når 2-3 cm. Det er nogle små frække fyre, som hurtigt færdes i hele akvariet og forsøger at stjæle æg og unger fra de andre arter. En anden lille klippekystcichlide er Neolamprologus buescheri, som jeg var heldig at erhverve mig hos Niels Wentzel, dagen inden han lukkede sin lille butik i Feldballe på Djursland. (Ærgerligt at han stoppede; det var den mest inspirerende cichlidehandel jeg til dato har sat mine ben i!) Buescheri er som skabt til akvarier! Den er stærkt territorial, elsker huler, sprækker og stenformationer og så er den virkelig smuk. Jeg har Zaire-varianten som opnår en totallængde på ca. 10 cm. Den er markeret med brede, lodrette og vandrette chokoladebrune streger på den langstrakte, varmtgule krop. I yngledragt og ved revirkampe er hunnerne helt mørkebrune. Det mest iøjnefaldende er de mørke finner, som er kantet af en tydelig, lysende azurblå streg. Den lyreformede halefinne (som vidner om det ikke så fjerne slægtskab med prinsessecichliderne) og det bageste af ryg- og gatfinne, er hos voksne fisk oversået med store prikker i samme smukke blå farve. Bryst- og gatfinner er tydeligt appelsingule. Et virkeligt vellykket udseende, og ungerne er også rigtigt nuttede med deres tydelige mørke og lyse mønster, Buescheri. 
Skal jeg mindes mine dejlige oplevelser med Kribensis eller den bolivianske sommerfuglecichlide, behøver jeg blot kaste et blik på akvariet lige her på den anden side af skrivebordet, hvor nogle af mine absolut yndlinge, Neolamprologus caudopunctatus lige nu står med et mesterkuld på ca. 100 fritsvømmende unger omkring sig; til fri beskuelse. Smukke fisk med store, klare turkisblå øjne og en vidunderlig holdning; et velfungerende par som ikke står tilbage for nogen sydamerikansk eller vestafrikansk cichlide, hvad angår interessant adfærd, omsorg og sammenhold både under og imellem yngelplejen. 
Så hér går det godt! Det bobler lystigt i artemiaklækkeflaskerne, og jeg har ofte kunder i butikken, og selvom jeg ikke ligefrem tjener tykt på mine opdræt, er det rart at sælge sine opdræt videre over en snak og udveksling af historier og gode råd. At blive tanganyikafan har fået min hobby til at vokse betragteligt, for nu har denne overraskende og spændende sø for alvor grebet fat i mig. Og når jeg en dag, om forhåbentlig ikke så længe, får min længe savnede akvariekælder, så kan der forhåbentlig blive plads til de mange andre tanganyika-arter, jeg efterhånden går og drømmer om: Xenotilapia, Tropheus og de mere specielle. Og selvfølgelig har jeg ikke lagt plante- og flodakvarierne helt på hylden, der bliver også plads til killies, labyrintfisk, tetra og sydamerikanske og afrikanske dværgcichlider: Apistogramma, Laetacara, Nannochromis og min ungdoms kærlighed, Kribensis, som satte mig på sporet af cichlidehobbyen. 
Flere andre små tanganyikacichlider, producerer små kuld á bare 3-15 unger med ca. 3 ugers mellemrum, men kan også yngle i en anden rytme, hvor der går længere mellem kuldene, som så kan være på op til 60 unger. Denne smukke tanganyikacichlide er ret aggressiv mod artsfæller, og min dominerende han har fuldstændig udkonkurreret den anden og så taget sig af begge hunnerne. Denne mono/polygami er ret almindelig hos Neolamprologusslægten; de kan fungere fint i faste par, men kan også fungere i grupper med en enkelt han. Således har jeg nu en velfungerende trio af både Longior og Buescheri, og kampene her bliver udkæmpet af hunnerne, og er forholdsvis uskadelige markeringskampe i modsætning til hannernes drabelige gladiatorkampe.

cialis generic kamagra oral jelly viagra generic kamagra gel kamagra 100mg cheap cialis cheap levitra cialis buy cialis tadalafil levitra uk cheap viagra uk levitra senza ricetta acquisto levitra viagra costo cialis generico acquisto viagra viagra comprare comprare viagra acquisto kamagra levitra generico kamagra 100 mg levitra prezzo generico cialis viagra generico cialis senza ricetta kamagra italia cialis prezzo viagra donne viagra senza ricetta comprare cialis