www.ziriad.ch www.du-undich.ch

scarpe adidas nike air max 2016 asics gel converse all star hollister milano new balance nike flyknit nike store nike shox adidas stan smith tiffany outlet hogan outlet scarpe nike adidas zx adidas superstar adidas los angeles nike air max

canada goose deutschland moncler outlet christian louboutin outlet christian louboutin deutschland abercrombie sale polo ralph lauren sale ralph lauren sale

Når bare enden er god......

En historie om uheld, dumheder, problemer og held med Melanotaenia praecox

 

I oktober 1997 havde jeg fornøjelsen af stå på Århus Akvarieforenings stand, da vi deltog i Århus Fugleforenings udstilling. Vores stand var, hvis vi skal sige det selv, utrolig flot, men det er en anden historie. I et af de udstillede akvarier, et 320 liters planteakvarier, gik der 100 røde neonfisk og 50 Melanotaenia praecox. Det så bare knaldgodt ud. Fiskene stimede helt per­fekt, og når de to stimer passerede hinanden på midten, var ikke et øje tørt. Rød Neon behøver nok ikke den store beskrivelse, men Praecox'en er nok en kort beskrivelse værd. Melanotaenia praecox er en lille regnbuefisk på ca 5 cm med den for disse fisk typiske kropsform. Kroppen er høj og flad. Hovedet er lille og spidst og ser nærmest ud som om det er sat på efter at resten af fisken var "bygget". På formen ligner den egentlig mest en lille rødspætte, der aldrig har fået lært at svømme på siden. Farverne er utrolig smukke. Den har røde finner og hele kroppen er dækket af skæl, der tydeligt ses. Når fisken svømmer gennem vandet glimter skællene i et væld af neonfarver, der strækker sig fra gul til grøn, violet og blå. Den blå er dog den mest fremtrædende 

Efter i to dage at have kigget på de pragtfulde fisk, besluttede jeg mig for, at jeg måtte have en lille flok til at gå sammen med de 20 røde neonfisk, som jeg havde gående i et 250 liters akvarie derhjemme. Halvdelen af neonfiskene havde jeg efterhånden haft i 1 1/2 år, så de var blevet pænt store. Som sagt, så gjort. Jeg købte 11 stk., som blev sat ud i akvariet efter alle kunstens regler. 

Stor var glæden over at se de flotte fisk stime sammen med neonfiskene, omend det var i en lidt anden målestok end på udstillingen. Glæden varede da også ved i en hel uge, inden katastrofen indtraf. Jeg havde været bortrejst i to dage. Da jeg kom hjem var en Praecox død og samtlige neonfisk var tapeseret med hvide pletter, der kun kunne være et angreb af Ichthyophthirium multifilis (fiskedræber). Det slog mig, at jeg måtte have læst de første 10 bøger, hvor det anbefales at sætte nye fisk i et karantæneakvarie i de første 3-4 uger, men det var unægteligt lidt for sent at angre. 

Nå men der var kun en ting at gøre. Jeg skiftede halvdelen af vandet, medicine­rede efter anvisningen med Tetras ContraIck Konzentrat, satte temperaturen langsomt op til 30 C og indstillede fodringen i 4 dage. Efter 8 dage var sygdom­men da også helt væk, dog med adskillige fisk på tabskontoen. Bl.a. var 8 ne­onfisk og yderliger 3 praecox døde, så der nu kun var 7 tilbage. Et par cichilide­arter var reduceret væstligt, hvorimod mallerne var gået helt fri. 

Efter nu at have overvundet den selvforskyldte katastrofe var det tid til at prøve at sætte dem i leg. Jeg satte et 63 liters akvarie op og fyldte det med friskt vand fra hanen. Akvariet var indrettet med et bundlag af fint grus og en rod. Et indvendigt filter sørgede for lidt cirkulation i vandet, og temperaturen var sat til 27 C. Da jeg vidste at praecox er substratlegere, som lægger æg i fintløvede planter, lagde jeg et par gode kviste hornblad i overfladen, og ud over den øvrige beplantning satte jeg en, til lejligheden indkøbt Cabomba, midt i akvariet. Efter at have stået i et par dage, blev 2 fisk sat over. En stor flot han og den tykkeste hun jeg kunne finde. 

Kønsforskellene hos Melanotaenia praecox er ikke noget der lige springer i øjnene, men omvendt høre de heller ikke til de sværeste at skelne fra hinan­den. Hunnernes finner er knap så store, ligesom den røde farve ofte er lysere end hos hannerne. Hannerne udvikler med alderen en meget høj ryg, der giver dem et karakteristisk, nærmest pukkelagtigt udseende. Problemet kan altså være at skelne hunner fra yngre hanner, men her er det som altid en god ide at kigge på bugen, hvor hunnen er fyldigere end hannen. 

Men tilbage til de to heldige fisk, der var udvalg til at sætte en ny generation på finnerne. Hver morgen, ca en halv time efter at lyset blev tændt, blev der bal­lade. Hannen hidsede sig op og jagtede den stakkels hun. Han fik en tydelig gul stribe ned langs overkanten af rygsøjnen, fra kanten af rygfinnen og helt ned til munden. Striben var ca 1,5 mm bred og 2 cm lang. Striben viste han frem for hunnen ved at klemme hende op i et hjørne, hvorefter han let foroverbøjet svømmede frem imod hende, mens han slog med hovede og sitrede med hele kroppen.Denne forestilling fortsatte 1 time eller 2, hvorefter den gule stribe igen forsvandt fra hannen. 

Dette foregik hver formiddag, og hver gang de var færdige, sad jeg og pressede næsen mod glasset for at se, om jeg dog ikke kunne se bare et eneste lille bitte æg. Jeg stirrede på de fintløvede planter, så jeg til sidst kendte hver en milime­ter af dem, men der var ingen æg. Nogle gange må man være konsekvent her i tilværelsen, så da det havde stået på i 6 dage, kom de 2 fisk tilbage til de andre. Så kunne de have det så godt, og de kunne iøvrigt også godt glemme alt om at blive udvalgt som avlsfisk igen. Herefter rensede jeg ruderne og flyttede lidt rundt på nogle planter. Da jeg nu var trist til mode, over min manglende succes, kom jeg 2 gamle kobberpanser­maller over i akvariet. De har den fordel, at de hver gang de bliver flyttet over i et opdrætsakvarie og får serveret en stor portion røde myggelarver til aftens­mad, kviterer ved at lægge æg næste morgen. Det gjorde de også denne gang, og efter en 3 dage begyndte opfodringen med microorm og nyklæggede artemia. 

Alt gik sin vante gang. Mallerne voksede som sædvanligt hurtigt og efter 5 dage med kraftig fodring var de blevet 7-9 mm store. Jeg må indrømme, at jeg ikke studerene akvariet så intenst som tidligere. Det blev ikke til meget mere end et hurtigt kig ned på bunden for at se, om de fik nok at spise. Det vil sige, at sådan var det, indtil jeg pludselig opdagede en nydelig lille stime praecox unger helt oppe under overfladen. De var utrolig små. Faktisk var de så små at de i starten flygtede, hvis de kom på kolisionskurs med en microorm. Men jeg var nu glad alligevel. 

I den næste uges tid blev der der således fodret dels med microorm og artemia til mallerne og dels med Liquifry og tørfoder, der var knust helt fint i en lille kryderi morder, til de små puds. Herefter kunne også praecoxungerne tage microorm og artemia. 

Set i bagspejlet er det selvfølgelig meget smart at lave to hold unger i det samme akvarie. Dels sparer man, ihvertfald i den første tid et opdrætsakvarie, og dels er det meget praktisk, at man kan sprøjte store mængder artemia og microrm ud over praecoxungerne, uden at bekymre sig om hvor det over­skydende foder bliver af, for nedenunder går de evigtsultne malleunger og ryd­der op. Men hvis man skal lære noget af dette dobbelt opdræt, må det være, "at fordi man ikke kan se det, kan det godt være der alligevel". 

Det er som bekendt altid det første kuld, der volder problemer, når man prøver at opdrætte en art, man ikke tidligere har prøvet. Anden gang går det oftest me­get lettere, og generelt må det siges, at Praecox er ret nem at få unger af. Et par gode avlsfisk sættes over i et opdrætsakvarie på 40 - 60 cm, hvori der er sat nogle fintløvede planter. Der går de i en 5-6 dage ved en temperatur på mellem 26 - 29 C. I denne periode leges der hver dag 1/2 time, efter at der er kommet lys i akvariet. Herefter sættes de tilbage, hvor de kom fra. Efter et par dage begynder ungerne og komme frem en for en. De er som sagt utrolig små og svære at få øje på, da de er helt gennemsigtige. P.g.a. deres ringe størrelse skal de selvfølgelig startes op på meget fint foder, men da de ikke er kræsne, er det ret uproblematisk. Fintmalet tørfoder kan bringe dem igennem den første tid, indtil de tør gå løs på microorm og artemia. Jeg kan kun anbefale at man prøver at holde denne smukke og ukomplicerede fisk, men husk karantæneakvariet hvis ikke du er helt sikker på at fiskene er sygdomsfri.

cialis generic kamagra oral jelly viagra generic kamagra gel kamagra 100mg cheap cialis cheap levitra cialis buy cialis tadalafil levitra uk cheap viagra uk levitra senza ricetta acquisto levitra viagra costo cialis generico acquisto viagra viagra comprare comprare viagra acquisto kamagra levitra generico kamagra 100 mg levitra prezzo generico cialis viagra generico cialis senza ricetta kamagra italia cialis prezzo viagra donne viagra senza ricetta comprare cialis