Opdrætskampagne
Århus Akvarieforening afholder tre forskellige opdrætskonkurrencer.
Den ene 'Århus mester i opdræt' går ud på at få så mange point som muligt.
Den anden 'Århus Diplomopdræt' går ud på at opdrætte så mange grupper af fisk som muligt. Den tredje ”Århus mester i junior opdræt” går ud på at få så mange point som muligt.
Registrer dit opdræt. Send dine opdræts skema til:
Rasmus Østergaard
rasmus8200@gmail.com
Eller prøv denne fomular.
Hvordan kan du være med?
1. Opdræt en masse fisk.
2. Opdrættet skal godkendes senest 8 uger efter ungerne er klækket.
Kontakt evt. et medlem af bestyrelsen, for at få det godkendt.
3. Opdrætsanmeldelsen afleveres til Tage Billeskov, der sender dem samlet til DAU.
Regler
Opdrættet skal godkendes 6-8 uger efter klækning.
Det skal være på mindst 10% af normal kuldstørrelse for arten.
Der gives fra 1 til 20 point for et kuld, afhængig af artens sværhedsgrad.
En art kan kun tilmeldes 2 gange pr. år. Anden gang gives kun halvt point.
Århus mester i opdræt
Det medlem, der får flest point udråbes som Århus mester i opdræt.
Præmien er en vandrepokal
Århus Diplomopdræt
- Opdræt i 4 grupper giver bronzediplom.
- Opdræt i 6 grupper giver sølvdiplom.
- Opdræt i 8 grupper giver gulddiplom. (Den samlede pointværdi af de 8 opdræt skal være mindst 60)
Alle der opnår gulddiplom får desuden et lille bæger.
Der uddeles en vandrepokal til vinderen.
Opdrættene opdeles i følgende grupper:
- Barbe incl. Rasbora og Danio (Cyprinidae)
- Tetra/karpelaks (Characidae m.fl.)
- Ungeføder (Poeciliidae m.fl.)
- Killie (Cyprinodontidae)
- Cichlide (Cichlidae)
- Malle (Siluridae m.fl. )
- labyrintfisk (Anabantidae m.fl.)
- Gobi (Gobiidae m.fl.)
- Regnbue (Melanotaeniidae m.fl.)
- saltvandsfisk
- Dansk ferskvandsfauna fisk
- Andre fisk (fx nandider, smerlinger, solfisk m.fl.)
Århus mester i junior opdræt
Det juniormedlem, der får flest point udråbes som Århus mester i junioropdræt.
Der uddeles en vandrepokal til vinderen.
|