Corydoras Panda

(Nijssen & Isbrücker 1971) 

Corydoras panda er efter min mening en af de smukkeste og mest charmerende pansermallere der findes. Jeg vil prøve at beskrive hvad der adskiller denne pansermalle fra de andre i slægten, for selvom de har mange fællestræk, er der alligevel en række forskelle på de enkelte arter. Jeg vil lægge særligt vægt på de opdrætsbetingelser, der syntes at spille ind når man vil forsøge sig med Corydoras arter generelt, ligesom jeg vil beskrive en klægningsmetode for Corydorasæg som vi er flere der har haft held med. 

Corydoras panda er en af de mindre pansermaller. I akvariet bliver den op til 5 cm. Fisken lever i klare vandløb med delvist sandet bund i sydlige tilløb til det peruvianske Amazonasområde. Den blev fanget første gang af R. H. Richards i 1968 og 3 år senere i 1971, blev fisken videnskabeligt beskrevet af Nijssen & Isbrücker. 

At fisken fik artsnavnet panda, skyldes den meget karakteristiske farvetegning. Grundfarven er råhvid eller beige, om man vil. Derudover har den en sort rygfinne, en plet på haleroden og en streg ned over øjet, hvilket gør at den minder en del om den kinesiske pandabjørn. Det er som skrevet en af de smukkeste og mest charmerende pansermaller der findes, hvilket også har gjort den meget eftertragtet blandt akvarister verden over. I det omfang man kan finde den i forretningerne, ligger den prismæssigt fra kr. 40,- og helt op til kr. 80,- pr. stk. 

Når man køber fisk i det prisleje, kan man være tilbøjelig til kun at købe få fisk. Det er nu ikke nogen god ide. Corydoras maller er flokdyr og skal for at trives optimalt gå sammen med artsfæller. Køb derfor aldrig under 5 fisk og meget gerne flere. En corydorasflok på en 10 til 15 stykker der kommer tumlende over stok og sten for at æde, er et meget flottere syn end 3 sky fisk, der kun kommer frem når der er helt stille omkring akvariet. 

Som altid når det drejer sig om Corydoras, gælder det om at få flere hanner end hunner. I hvert fald hvis man hører til dem, der vil forsøge at opdrætte fiskene. Hvis man “bare” vil kigge på dem og nyde synet af disse smukke fisk, er kønsfordelingen underordnet. 1/3 hunner og 2/3 hanner er den optimale kønsfordeling når man køber en flok. Imidlertid er det ikke helt nemt at skille kønnene fra hinanden. Specielt ikke hvis der er tale om ungfisk eller fisk i dårlig foderstand. Generelt gælder det, at hunnerne bliver større end hannerne, og at hunnerne er bredere hen over bugen. Når fiskene er i god foderstand og hunnerne har sat rogn er det dog relativt nemt at se forskel. Man kan fange fiskene op i et lille plastikakvarie, hvor man så betragter dem lodret oppe fra. Så plejer det at være muligt, at skelne de brede hunner fra de mere slanke hanner. 

Akvarie og vandværdier

Et velegnet akvariet til pandamaller skal have et så stort bundareal som muligt, da det er her fiskene opholder sig det meste af tiden. En flok på en 8-10 fisk skal have et bundareal på mindst 30 x 60 cm og gerne mere. Der skal være nogle arealer, som er tæt beplantede, så fisken kan søge dække, hvis den ikke lige har lyst til at blive kigget på af akvaristen. Nogle af planterne må gerne være fintløvede, og en god tot javamos vil de sætte stor pris på. Vandet skal være rent og klart, men bortset fra det synes fisken at være ret tolerent i forhold til både pH og hårhedsgrader. Temperaturen har heller ikke den store betydning, men 24 C - 26 C er passende. Bundlagt skal være fint og uden skarpe kanter, så mallerne kan rode i det og søge føde uden at beskadige de skægtråde, de har rundt om munden. Maller, der har slidt deres skægtråde af, vil være meget svære at sætte i leg, ligesom de vil være hæmmet i deres fødesøgning. Pansermaller lugter sig nemlig frem til føden bl.a. med skægtrådene. Dette betyder f.eks at man kan dumpe føde ned lige ved siden at fiskene, uden at de reagere. Først når duften af foder, begynder at brede sig i akvariet begynder de at lede efter den. 

Hvordan fiskene motiveres til leg.

Når man vil have sine fisk i leg, er der nogle betingelser, som skal være opfyldt. Fiskene skal selvfølgelig være kønsmodne, og så skal de være i rigtig god foderstand. Jo bedre foderstand fiskene er i, jo mindre skal der til for at sætte dem i leg. Når hunnerne ligner små bristefærdige balloner, så er de klar. Hvordan man vil få fiskene i sådan en foderstand er individuelt, men en ting er sikkert. TatraMin alene gør det ikke. Et varieret udbud af frostfoder og levende foder er bedst, og så kan man jo supplere med kvalitetsfodertabletter som mellemmåltider. 

Når fiskene ser runde og velnærede ud, lader man dem gå uden vandskift i 3 til 4 uger. Når alt nu ser rigtigt ud, laver man et vandskift på 50 % med koldt vand fra hanen. Temperaturen må gerne falde en 8 -9 C. Man kan evt. hælde det nye vand i akvariet over en times tid, så faldet ikke bliver så brat. Pandamallerne kan godt tåle et sådan fald i temperaturen, men har man andre fisk i akvariet, skal man nok være lidt varsom, da visse fisk reager voldsomt på pludselige temperaturfald. Mine skakbrætcichlider lå for nyligt 4 timer med bugen i vejret efter sådan et vandskift. De kom sig dog uden problemer, men det var nok lige på kanten af, hvad de kunne klare. Leger fiskene nu ikke i løbet af et par dage laves endnu et koldt vandskift. Denne gang på 25 % og hvis ikke det hjælper laves efter et par dage endnu et vandskift på 25 %. 

I de varme sommermåneder kan det være svært at få tilstrækkeligt koldt vand ud af hanen, til at temperaturen falder væsentligt. Man kan da komme 5 liter vand i en plastikpose, som så placeres et par dage i fryseren. Den kæmpeisterning, der kommer ud af dette, lægges så i akvariet, hvor den over en times tid smelter. Hold øje med temperaturen og tag evt. isklumpen op, hvis det bliver for koldt. 

Den ovenfor beskrevne metode burde være sikker nok til at få fiskene i leg men som alle, der har opdrættet fisk ved, så driller det skidt en gang imellem, så jeg vil lige nævne et par supplerende tips. På internettet kan man læse, at det er en god ide at lave det store vandskift dagen før et lavtryk trækker ind over det område, hvor man bor . Jeg har aldrig selv prøvet metoden, eller lagt mærke til om mine maller leger ved lavtryk, men det lyder meget fornuftigt. Lavtryk betyder som oftest regn, og det er jo netop en tropisk regntid, vi forsøger at simulere med de hyppige vandskift. Vil man gøre det rigtigt grundigt, lader man fiskene gå i halvhårdt, spagnumflitreret vand, med at lav pH. Vandskiftene laver man så med blødt vand og stopper spagnumfiltreringen. Derved falder hårdheden og pH stiger op mod 7. Hvis pandamallerne kan kende forskel på det trick og så en rigtig regntid i Amazonas bifloder, så er de altså klogere end fisk har lov at være, og man kan få lyst til at aflive dem ved først givne lejlighed. Det skal man nu nok ikke gøre. Når det drejer sig om opdræt af Corydoras er tålmodighed en af de store dyder. Det kan være at ens fisk endnu ikke er kønsmodne, eller at de helst vil lege i vinterhalvåret. Det kan være at de ikke får tilstrækkeligt, ro til at lege, eller at kønsfordelingen i flokken er forkert. Der er ikke andet at gøre end at prøve sig frem. 

Behandling af æg og unger.

Corydoras panda lægger ikke mange æg. En stor rognsvær hun kan lægge op til 40 æg, når hun går i leg, men omkring det halve er nok mere realistisk. Legen kan, hvis fiskene ikke bliver forstyrret vare hele dagen. Det er altså ikke ligesom f.eks Kopperpansermallen Corydoras aeneus , der på et par timer kan svine en nypudset akvarieforrude til med op til 400 æg. Pandamallen giver sig god tid og bliver den forstyrret, indstiller den ofte æglægningen for resten at den dag. Næste formiddag kan det så være, at den starter op igen. Man kan altså nemt komme ud for at ens pandamaller går og klatleger og lægger en 4-6 æg om dagen over en periode. 

De 1,5 til 2 mm store æg vil være placeret alle mulige steder i akvariet. Under blade, direkte på akvarieruden, på pumper og varmelegmer. Corydoras panda synes dog at have en særlig forkærlighed for javamos, hvor en stor del af æggene vil være at finde. 

Når der nu er lagt en protion æg, kan man gøre 2 ting. Man kan fjerne alle fiskene fra akvariet og lade æggene klægge der hvor de nu sidder. Har man mange snegle vil disse dog kunne gøre et væsentligt indhug i æggene inden de når at klægge. I stedet kan man tage en plastikskål, som man fylder omkring 2 cm friskt hanevand i. Denne sættes ned oven i akvariet hvor den står indtil vandet inde i skålen har samme temperatur som akvarievandet. Nu piller man forsigtigt med tommel- og pegefinger samtlig æg op af akvariet, og kommer dem i skålen. Æggene er let klæbrige og overraskende robuste, så det er ikke så svært som det lyder. Når man mener at have fundet alle æggene, lader man skålen med æggene stå og sejle i akvariet indtil de klægger. Klæggetiden afhænger meget af temperaturen. Ved 26 C tager det 3-4 dage, ved 24 C 4-5 dage, ved 21 C op til 7 dage. Man skal her være opmærksom på, at hvis klæggetiden bliver for lang, kan ungerne være så afkræftede at de ofte dør kort efter de er kommet ud af ægget. 

Typisk et par dage efter klægningen, hvor ungerne har brugt den sidste rest af blommesækken, sættes de spæde ungerne nu over i et opfodringsakvarie, der ikke behøver at være særlig stort i den første tid. Det er nemmere at fodre målrette i et lille akvarie end i et stort. Ungerne tager microorm og nyklægget artemia fra starten, så opfodringen er ikke noget problem. Så længe de går i det lille akvarie, skiftes vand et par gange om ugen. Efterhånden som de vokser, flyttes de til større omgivelser. Når man bliver træt af at klægge artemia i rå mængder, tager ungerne efter lidt tilvænning både frosne cyclops og bosmider, så heller ikke her er der problemer. 

En flok pandaunger der tumler rundt mellem de voksne individer er en helt utrolig oplevelse. De er supercharmerende, når de skubber og puffer og drøner rundt uden tilsyneladende at have nogen som helst retningssans. Det findes ikke meget der er smukkere inden for vores hobby. Jeg håber med denne artikel at have givet en række tips, som vil sætte mange i stand til at opleve at få et opdræt af Corydoras panda. 

Af: Jesper Thorup 

Litteratur: 
Corydoras-panzerwelse, Harro Hieronimus p. 171, Bede Verlag 1997 
Back to nature guide MALLER, Dr. David D. Sands p. 52, Flyvefisken 1997 
Corydoras Catfish, Derek Lambourne p. 100, Bladford 1995 
Akvariehåndbogen, Ulrich Schliewen p. 136, Aschenhoug Fakta 1991 
Welse, Harro Hieronimus p. 120, Verlag EugenUlmer 1989